Spring til indhold
Mød de studerende
Vi er fire studerende på 1. semester i Gruppe 9A. Her fortæller vi, hvem vi er, hvad der fik os til ECM, og hvor vi gerne vil hen.

Karina Rae Selvig
“Jeg valgte ECM, fordi jeg gerne ville kombinere det kreative med det strategiske og lære mere om, hvad der faktisk får digitalt indhold til at virke.”
- Hvem er jeg
- Jeg er 34 år og arbejder med musikjournalistik og content. Før ECM arbejdede jeg allerede med hjemmesider og sociale medier, men jeg ville gerne have mere faglighed bag det.
- Jeg interesserer mig for
- Jeg interesserer mig især for content, SoMe og branding, og hvordan man skaber indhold, der fanger den rigtige målgruppe.
- Jeg vil gerne blive bedre til
- Jeg vil gerne blive bedre til at bruge data til at forstå, hvad der virker, og hvorfor, uden at miste det kreative i processen.
- Sådan arbejder jeg
- Jeg er idérig og nysgerrig og ender tit med at være den, der samler trådene og får idéerne gjort konkrete.
- Hvor vil jeg hen
- Jeg vil gerne arbejde videre med musik, content og digital marketing, men jeg er stadig åben for, præcis hvor ECM ender med at føre mig hen.

Heinrich Hansen
“Jeg har valgt ECM, fordi jeg gerne vil lære at udvikle gode hjemmesider.”
- Hvem er jeg
- Jeg har i mange år arbejdet med data og formidling af data i datawarehouseløsninger. Nu studerer jeg E-commerce på EK, hvor jeg bygger videre på min erfaring og lærer mere om digital marketing og handel på nettet.
- Jeg interesserer mig for
- Jeg interesserer mig især for data og teknik og hvordan man bygger hjemmesider, der er nemme at bruge.
- Jeg vil gerne blive bedre til
- Jeg vil gerne blive bedre til at designe og udvikle hjemmesider. Samtidig vil jeg gerne blive bedre til at præsentere mine idéer og føre dem ud i livet.
- Sådan arbejder jeg
- Jeg arbejder struktureret og nysgerrigt. Jeg er god til at researche og finde løsninger.
- Hvor vil jeg hen
- Jeg vil gerne arbejde med e-handel og hjemmesider. Jeg vil også gerne hjælpe mine fritidsforeninger med at blive mere synlige på nettet.

Emilie Michaelsen
“Jeg valgte ECM-uddannelsen, fordi jeg altid har interesseret mig for digital marketing. Samtidig elsker jeg at være kreativ på digitale platforme.”
- Hvem er jeg
- Jeg er en 18-årig pige, som er gået direkte fra min EUX Business uddannelse til ECM på Erhvervsakademiet i København.
- Jeg interesserer mig for
- Jeg interesserer mig helt vildt for markedsføring og digitale medier, og så er det kun et plus at lære en masse om e-commerce oveni.
- Jeg vil gerne blive bedre til
- Jeg vil gerne blive bedre til at designe bl.a. hjemmesider samt at markedsføre på en måde, der fungerer for den rette målgruppe.
- Sådan arbejder jeg
- Jeg arbejder meget struktureret, interesseret og målrettet, som er nogle af mine særlige talenter.
- Hvor vil jeg hen
- Jeg drømmer om at have mit eget. Jeg vil gerne starte et marketingbureau eller lignende. Derudover har jeg altid interesseret mig for jobbet, som content creator.

Albert Andreas Hjarup
“Jeg valgte ECM-uddannelsen, fordi jeg altid har været fascineret af onlinesalg. Samtidig ville jeg have en uddannelse, der giver mig frihed i valget af mit fremtidige job.”
- Hvem er jeg
- Jeg er 22 år og fra Brøndby og har før denne uddannelse taget en STX i Engelsk og Samfundsfag.
- Jeg interesserer mig for
- Jeg interesserer mig for online salg og SEO og håber at kunne lære mere under uddannelsen.
- Jeg vil gerne blive bedre til
- Jeg vil gerne blive bedre til kodning, samtidig vil jeg gerne udvikle mig i gruppearbejde.
- Sådan arbejder jeg
- Jeg kan godt lide at arbejde struktureret og målrettet mod noget specifikt.
- Hvor vil jeg hen
- Jeg har ikke en specifik retning, jeg vil gå, men jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med webshop og SEO.

Studieliv på EK Nansensgade
Du læser i moderne lokaler midt i København, tæt på Peblinge Sø. Der er grupperum, bibliotek, kantine, tagterrasse og et iværksættermiljø.
På EK er der også labs med fx podcast-studie, 3D-printere og VR-briller.
- Hver uge Et fuldtidsstudie med undervisning de fleste dage. Du har typisk to halve eller én hel skemafri dag – til studiejob, gruppearbejde eller forberedelse.
- I timerne Forelæsninger, øvelser, casearbejde og mundtlige oplæg – ofte i grupper og med opgaver fra rigtige virksomheder.
Fakta om studiemiljøet: ek.dk.